Menu
X

Vemmetofte Præstegård Bed and Breakfast

Vemmetofte Præstegård er placeret skønt i Prins Carls længe dateret 1717 ved voldgraven vis a vis Vemmetofte Kloster; lidt syd for Stevns på Sydsjælland.

Fra vores store, smukke værelser kigger du ud på enten klosteret med broen over voldgraven og det grønne tidligere ridebaneanlæg eller på vores parklignende, fredelige have med sol og høje træer.

Her skal du komme, hvis du sætter pris på indretning, historie, kvalitet og lokale fødevarer. Her er absolut ro, intet fjernsyn eller trafik. Skoven er udenfor døren, og Vemmetofte Strand med blødt sand ligger to kilometer mod øst i skovkanten.

Morgenmaden gør vi meget ud af: Nybagt brød, hjemmelavet øllebrød og syltetøjer af frugt fra haven og meget mere. Andre måltider kan aftales. Hvis vejret er til det, serverer vi udenfor.

Kom og bliv nogle dage – det er synd kun at sove her, selv om vores senge er i luxsusklassen. Vi har rigtig gode cykler, hvis du vil udforske de cykelvenlige små veje. Vil du længere væk, er København og Møns Klint kun en times kørsel herfra – i hver sin retning; ellers skal du naturligvis udforske Stevns Klint, som ligger i nærheden.

Andre muligheder: Ridning i skovene, lystfiskeri med vores lokale guide, eller fx malerkursus. Læs mere på vores website.

Adresse

Vemmetofte Præstegård Bed and Breakfast
Klostervej 2, Vemmetofte
Faxe 4640
Search