At have tabt sit hjerte til Berlin

At have tabt sit hjerte til Berlin
28.06.2016
Posted af
Lise

Jeg havde i mange år leget med tanken om at hive 3 uger ud i sommerferien, hvor jeg pakkede tasken, hoppede på cyklen og begav mig ud på den lange cykeltur til Berlin. Jeg har altid endt med at finde en billig flyafgang eller tage bilen og drøne afsted, men drømmen blev ved et tilfælde en realitet, da jeg efter et brud, var blevet forvist fra min lejlighed i en måned henover sommerferien og ikke orkede at låne sofaen hos familie og venner. Derfor tænkte jeg, at det måtte være en passende distraktion og desuden fantastisk oplevelse at cykle til Berlin – i mit helt eget selskab. Jeg brugte faktisk 2,5 uge på at cykle derned, fordi jeg vidste, at jeg havde god tid og vejret var dejligt, så lavede de stop, jeg havde lyst til. Der var alligevel ingen, der ventede på mig.
Jeg tror den cykeltur virkelig hjalp mig. Både med at få mine følelser på plads og på afstand efter bruddet, men også med at give mig fornyet energi og drømme om fremtiden. Jeg tror, det vil kunne sidestilles med at gå caminoen i Spanien – hvor man bare er overladt til naturen og sine egne tanker. Berlin er dyrere end resten af Tyskland, så derfor kom jeg egentlig rimelig langt for mine penge. Efter cykelturen spenderede jeg en uge i Berlin, hvilket var en meget god afslutning på oplevelsen, og derudover fik jeg også mod på at tage på flere rejser alene – kun i mit eget selskab.
Efter denne rejse har jeg været i Berlin 3 gange om året. Selvom det efterhånden er blevet til mange gange, så synes jeg, at der er noget nyt at se hver gang. Jeg havde ellers aldrig troet, at jeg ville være en af de danskere, der tog til den samme feriedestination år efter år, men uden at registrere det, må jeg nok indrømme, at det er ved at være derhenad. Måske er det, fordi jeg ikke ser det som ferie – det er bare mit andet hjem. En by jeg kender ligeså godt, som jeg kender mit København.
Næste gang jeg skal derned på en forlænget weekend, i slutningen af August, kommer dog til at være lidt anderledes end normalt. Som i nok ved, har bystyret i Berlin forbudt boligejere at udleje deres lejligheder og værelser til turister. En udvikling jeg er ked af, for jeg har altid nydt at kunne bo privat og få en god snak med min vært omkring alle de nye ting, der er sket i byen siden sidst.
Det har fået mig til at overveje, om det er nu, jeg skal bruge noget af den friværdi, jeg har i min lejlighed og investere i en Berlinerlejlighed. Så vidt jeg kan se, er priserne stadigvæk yderst rimelige i forhold til det danske boligmarked, og selvom jeg ikke kan udleje min lejlighed gennem Airbnb i de uger, hvor jeg ikke selv skal bruge den, har jeg rigeligt af venner og familie, som ligesom mig har en særlig forkærlighed for Berlin, og som nok ville være interesseret i at leje den ind i mellem.
Jeg har snakket med en bekendt, som er boligadvokat, hos Hviid Boligadvokater ( http://boligadvokater.info/ ), for at forhøre mig lidt om, hvordan en sådan proces skal gribes an, og selvom han ikke har speciale i udenlandske boligsalg, så kender han efterhånden til markedet, fordi netop Berlin er et så populært land at købe lejlighed i for danskerne. Og i modsætning til boligkøb i andre europæiske lande, er det en noget nemmere proces. Så nu glæder jeg mig til at bruge en dag, når jeg skal derned på at browse markedet for lejligheder.