Menu
X

Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening (GHRVPK)

Velkommen til GHRVPK, - stedet hvor man kan få stillet sin nysgerrighed for hvordan bl. a. en kampvogn ser ud indvendig, da alle køretøjer må røres og kravles på/i.

Foreningen stiftedes i 2007 med følgende formål: ”At indsamle, restaurere, vedligeholde og bevare gammelt militærhistorisk materiel, herunder panser og køretøjer, der i tidens løb har været i brug ved Gardehusarregimentet, Sjællandske Livregiment og Danske Livregiment.” Foreningen er endnu ikke et egentligt museum, men der arbejdes på det. Af samme grund er der kun åbent i forbindelse med skruedage, hvilket finder sted hver tirsdag fra klokken 16.00 – 22.00, og en søndag hver måned (kan ses på vores
hjemmeside).

Foreningen holder til i det gamle mobiliseringsdepot i Fredskoven. Her råder vi over værkstedfaciliteter, depot og 4 store garager, hvor der vedligeholdes alt lige fra cykler til kampvogne.

Størstedelen af køretøjerne tilhører Gardehusarregimentet eller Statens Forsvarshistoriske Museum (Tøjhusmuseet).

Køretøjerne vises aktivt frem ved forskellige arrangementer, herunder åbent hus ved GHR, ved Forsvarskommandoens og Den kongelige Livgardes årlige deltagelse i Københavns Kulturnat, Gavnø Veteranbiltræf, Hjemmeværnets forskellige aktiviteter, Maribo Tattoo etc.

Vores motto "NIHIL NIMIS MAGNUM - NIHIL NIMIS PARVUM" beskriver bredden i vores arbejde, idet disse latinske ord betyder "Intet er for stort - intet er for småt", hvilket frit kan omsættes til "vi arbejder med alt fra feltcykler til kampvogne".

Adgang er gratis, og i perioden 31.marts til 29. oktober vil der være mulighed for rundvisning kl. 14.00-17.00. Uden for denne periode vil der også være mulighed for besøg, men så  vil vi gerne kontaktes  via mail til jhfrandsen@stofanet.dk eller opringning på tlf.: 20338067 eller 55777521 inden besøg, så vi kan forberede os bedst mulig. Vi glæder os til at vise Jer rundt.

Adresse

GHRVPK - The Armoured Vehicles and Tank Society
Skyttemarksvej 192
Næstved 4700
Search