Menu

Panoramarute Rheinsberg
49km

Panoramarute Rheinsberg
49km

Tag dig tid til en afstikker til Rheinsberg ved Grienericksee - her venter der dig en by præget af kunsthåndværk og historie.

Rheinsberg

Rheinsberg ligger midt i søkæden af samme navn, en sydlig udløber af søplateauet Mecklenburgische Seenplatte.

I det 18. århundrede var Rheinsberg residensby. I 1734 gav Friedrich Wilhelm I. slotsanlægget i Rheinsberg til sin søn Friedrich, den senere konge af Preußen Friedrich II.

Ombygningen efter planer udarbejdet af Knobelsdorff, en af kronprinsens venner, tog to år.

Prinsen flyttede ind i sit nye domicil i 1736 kort efter brylluppet med Elisabeth Christine von Braunschweig-Bevern.

Her boede han langt væk fra sin far, som han ikke havde et særlig godt forhold til, indtil han tiltrådte som konge i 1740.

Frederik den store skal have udtalt, at tiden i Rheinsberg var den bedste tid i hans liv.

Det var dog ikke kun de kongelige overhoveder, som nød godt af det charmerende landskab og den rolige natur i og omkring Rheinsberg. Denne del af Brandenburg blev også et større publikum til del i kraft af Theodor Fontanes "Wanderungen durch die Mark Brandenburg" og Kurt Tucholskys kærlighedshistorie om Claire og Wolf i Rheinsberg.

I de senere år har Rheinsberg udviklet sig til et center for koncert-, opera- og teateropførelser af høj kvalitet.

GPS formater

Vælg det GPS format der passer til din enhed
Search