Denne etape i den nordlige del af Ruppiner Seenland fører gennem en afvekslende region præget af vand med en konstant kontrast mellem uberørte landskaber som f.eks. naturparken Stechlin og naturområder formet af menneskehænder som f.eks. lergravslandskabet mellem Zehdenich og Mildenberg.
Mildenberg udviklede sig mod slutningen af det 19. århundrede til en af de vigtigste byer inden for teglstensproduktion i Europa.
På den tid var teglsten det mest efterspurgte byggemateriale. I Tyskland slugte det økonomiske opsving i den sidste tredjedel af det 19. århundrede store mængder af de af ler fremstillede teglsten til opførelse af fabrikker og huse.
Med opfindelsen af Hoffmanns ringovn i 1858 og af den maskindrevne lermølle i 1880 blev den industrielle produktion af teglsten mulig.
Den samtidige opdagelse af teglværksleret i Zehdenick og udbygningen af Havel begunstigede Mildenberg ved valg af produktionssted.
Store dele af Berlin blev bygget med teglsten, der er fremstillet her.
Med undtagelse af korte afbrydelser under verdenskrigene blev der produceret teglsten her frem til 1990.
Byen opstod i 1780 i forbindelse med en glashytte, som frem til år 1900 fremstillede grønt planglas. Bybilledet er den dag i dag stadig præget af glasmagernes bindingsværkshuse. Siden 2002 har der været et glasmuseum i byen. Theodor Fontane, som besøgte Neuglobsow på sine vandringer gennem Mark Brandenburg, bearbejdede sine landskabsindtryk og de lokale sagn i sin roman "Der Stechlin".
Fra 1930 til 1945 var der togforbindelse til Neuglobsow, som var endestation for Stechlinseebanen. I dag er den tidligere banegårdsbygning dog omdannet til privatbolig.
Siden 11. oktober 2008 har Neuglobsow været "statsligt anerkendt rekreationssted".
Fürstenberg/Havel er indlejret i det mangfoldige landskab, Fürstenberger Seenland. Søerne ligger tæt ved siden af hinanden omgivet af bøgetræer og fyrreskove.
Denne placering giver ikke blot nutidens turister masser af afveksling og skønne naturoplevelser; også i tidligere tider vidste den herskende klasse, hvordan de skulle udnytte placeringen mellem søerne til fordel for deres magtkrav. Den askaniske markgreve af Brandenburg tog området i besiddelse i den første halvdel af det 13. århundrede og fik opført en borg på stedet. De askaniske markgrever kunne dermed ikke blot lukke hullet mellem deres landområder Stargard og Barnim, som de erhvervede i det 12. århundrede, men også vinde fodfæste i det oprindeligt rent slavisk bosatte område.
I midten af det 18. århundrede opførtes barokslottet, som blev bygget som enkesæde for den mecklenburgiske hertuginde Dorothea Sophia.
Det var dog ikke kun hertuginden som følte sig godt tilpas i det smukke landskab. Med byggeriet af banen, Berliner Nordbahn, blev det let at komme til byen, hvilket lokkede stadig flere mennesker fra Berlin til. Byen udviklede sig til et anerkendt luftkursted og var et populært udflugtsmål for sommergæster fra Berlin.