[Tilbage]

Kære cyklist på cykelruten København-Gedser-Rostock-Berlin

I brochuren for cykelruten finder du tegnede kort, hvor cykelruten er markeret. Detaljerede amtslige kort til den danske del af ruten købes hos Dansk Cyklistforbund på tlf. 33 32 31 21 eller via www.dcf.dk Der er flere muligheder afhængigt af dine behov.

1. Du kan købe cykelkort for Storstrøms Amt og Roskilde Amt. Kortet for Storstrøms Amt dækker strækningen fra Gedser til Vallø (syd for Køge). Det koster kr. 60,-. Kortet for Roskilde dækker strækningen fra Nordstevns (Magleby) til Vallensbæk Strand syd for København. Det koster ligeledes kr. 60,-. Fra Vallensbæk følger man national cykelrute 6 til Rådhuspladsen i København via Amager Fællded, så det er ikke strengt nødvendigt at købe yderligere cykelkort. Et bykort over København kan hjælpe én rundt i byen.

2. Du kan købe cykelkort for Storstrøms Amt og Hovedstadsområdet (Roskilde, København og Frederiksborg Amter). Kortet for Storstrøms Amt dækker strækningen fra Gedser til Vallø (syd for Køge). Det koster kr. 60,-. Kortbog for Hovedstadsområdet dækker resten af strækningen samt hele København og Nordsjælland. Den koster kr. 169,-.

Desværre er hele ruten i Danmark ikke skiltet ensartet endnu, men forventes at blive det i år 2002. indtil da må vi bede jer om at sammenholde de tegnede kort i brochuren med de autoriserede cykelkort. Alle ruter er afmærkede på disse kort. Yderligere rutebeskrivelse får du her.

God cykeltur i Østdanmark

[Tilbage]